Opmåling af Vinduer og Døre

Præcise mål er forudsætningen for en fejlfri montering. Lær reglerne for karmmål og fugebredde.

Faglig rådgivning

Alt hvad du skal vide om opmåling af vinduer og døre

Præcise mål er forudsætningen for en fejlfri montering. Lær reglerne for karmmål og fugebredde.

Hos NSF Byggeentreprise ved vi af erfaring, at mange husejere kan føle sig usikre på, hvordan man måler op til nye vinduer og døre. Derfor har vi lavet nedenstående guide til dig, så du kan sikre dig, at du bestiller dine nye elementer i de helt rigtige mål.

Det er ikke nødvendigt at være fagudlært håndværker for at tage mål til nye vinduer og døre. Start med at finde følgende frem:

  • En tommestok eller et målebånd
  • Et stykke papir
  • En kuglepen

Derefter følges nedenstående råd og vejledning:

Indenfor vinduesbranchen nævner man altid bredden først og højden bagefter; altså taler vi bredde x højde. Start derfor altid med at måle bredden på det pågældende vindueshul, så du ikke kommer til at bytte rundt på bredden og højden.

OBS: Det er vigtigt at bemærke, at det altid er de udvendige karmmål, der fremgår på dit tilbud og din ordrebekræftelse.

Hulmål og udvendigt karmmål

Hulmålet er målet på selve hullet, f.eks. fra mursten til mursten.

Det udvendige karmmål er de mål som elementet er produceret i, og de mål skal du oplyse ved bestilling.

Når du skal finde det udvendige karmmål i et murstenshul, tager du hulmålet og fratrækker ca. 3 cm fra både højden og bredden, og derved har du elementets udvendige karmmål.

Eksempel:

Hvis hulmålet måles fra mursten til mursten og er 120 cm x 140 cm, så er udvendigt karmmål 117 cm x 137 cm.

NSF Byggeentreprise anbefaler, at fugen rundt om elementet er ca. 1,5 cm.

Ønsker du råd og vejledning, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.

  • Hulmål minus fugebredde giver det korrekte karmmål
  • Standard fugebredde er typisk 10-15 mm i sider og top
  • Mål altid hullet tre steder (bunden, midten og toppen)
  • Kontrollér om murhullet er i lod og vinkel (krydsmål)
  • Bestiller du montagen hos os, tager vi altid det fulde opmålingsansvar
Opmåling af Vinduer og Døre

Bliv ringet op